Alkymisterne vækker Bjørnkærsættet til live efter 700 år under jorden.

Middelalderborgen Bjørnkær fra 1300-tallet gemte på en utrolig hemmelighed i 700 år. Ved udgravning af ruinen i 1930 fandt man i en brønd resterne af, hvad der viste sig at være Europas største samling af destillationsapparater fra middelalderen.
Hvad skulle en borgherre i Danmark i midten af 1300-tallet bruge destillationsapparater til, som var udformet til at lave rigtig stærk alkohol?
Den Sorte Død – pesten – ramte Venedig i 1348. Lægerne begyndte at lave medicin med stærk alkohol. Alkoholen blev blandet med urter og andre grumme sager, som ingen tør nævne i dag, og brugt som lindrende medicin for de pestramte.
I 1350-55 ramte pesten Horsens og omegn. Måske stod borgherren på Bjørnkær klar med medicin? Der skulle meget til, da 40-50 procent af befolkningen døde.
Måske var det noget helt andet, alkymisterne havde fået som opgave. Interne krige hærger Danmark, og fremsynede krigsherrer har altid et es i ærmet.

Dato

31/08/2024

Tid

14:30 - 14:55

Sted

Klosterhaven