Pilgrimsvandring fra middelalderkirken på festivalen til Vær kirke.
På pilgrimsvandringen bevæger vi os langsomt og på visse strækninger i stilhed.
Vandringen giver dig et billede på din livsvandring og fokus undervejs på de meditative strækninger, hvor vi går i stilhed, er taknemmelighed,
Vandringen er på ca. 12 km med en meditativ indledning i middelalderkirken på festivalpladsen kl. 15.15. og med ankomst ved Vær kirke omkring kl. 19, hvor vi afslutter vandringen med en stille meditation i kirken og efterfølgende samles i sognehuset til ost, brød og vin.
Efter endt program transporteres vi tilbage til festivalpladsen. Estimeret retur kl. 20-21.00
Tilmelding til pilgrimspræst i Horsens provsti Anette Foged Schultz på mail afs@km.dk fra 1. august.
Deltagerpris 50 kr. – betales på mobilepay 40303702 (efter 1. august) – som dækker udgiften til måltidet i Vær.
Sørg for påklædning der tager hensyn til vejret og gode vandresko/sandaler. Senest tilmelding d. 20. august.
Almune spiller tidlig musik i et spændingsfelt mellem det klassiske og folkelige. Med skønsang og historiske instrumenter som nøgleharpe og drejelire fortolkes musik fra middelalderlige manuskripter og folkelige melodier i egne arrangementer.
Når de fire talentfulde musikere mødes til venskabeligt drilleri på scenen, publikumsinvolverende galskab og alt fra improvisation til skønsang, kan det umuligt blive en kedelig oplevelse! Man ved aldrig, hvad der sker, når verdens mindste skjald får et vanvittigt blik i øjnene, eller hvorledes det går for sig, når resten af bandet har en helt anden idé og dermed forpurrer det for ham. Men uanset retning og rytme er en koncert med Moro en oplevelse uden lige. Musikken kan være både improviseret og flerstemmig skønsang, men én ting er altid det samme: det fanger én, det giver en lyst til at more sig, og det kan mærkes at koncertoplevelsen er noget, man skaber sammen. Tag din bedre halvdel under armen eller hele den pukkelryggede og kom til fest og ballade, når Moro spiller op. Det bliver en musisk oplevelse uden lige!
Anton og Frederik er Ilddrengene, der trods deres unge alder er erfarne ildjonglører! Du kan få fornøjelsen af at opleve dem, både når de optræder på en af pladserne, og når de varmer op til en af de store ridderturneringer.
Når Mester Peder og Ildknægten går i gang med deres gøglerier, er der underholdning for både store og små. Du må ikke gå glip af deres vanvittige, skøre, skønne, sjove og helt gakkede gøglerier.
Hør Skriver Valdemar fortæller om middelalderens medrivende historier og idéverden.
Her kan du høre fortællingen om Robin Hood.
Kom med til middelalderens klosterhave, hvor lægeurter fra Sydeuropa fandt vej til Danmark. Hør om Hildegard af Bingen, en pioner inden for lægekunst, der med sine lægebøger formidlede viden om urters helbredende egenskaber, og som skrev en af de første lægebøger om lægeurter: "Hildegards Lægebog".
Oplev de fantastiske rovfugle, når Samsø Falkecenter demonstrerer flyvninger for publikum. Når der ikke er rovfugleshow, kan du besøge fuglene i deres stand.