Program

TORSDAG DEN 19. AUGUST:

25 år med Horsens Middelalderfestival – udstilling i samarbejde med Horsens Folkeblad

Dato: ALLE DAGE, 16. august – 23. august
Sted: Torvet
Entré: Gratis

Horsens Middelalderfestival

Henover en uge kan du på Torvet i Horsens se en række billeder fra middelalderens historie gennem 25 år udvalgt af fotograf Morten Pape fra Horsens Folkeblads arkiver. Sikke en udvikling fra fest og glade dage i midtbyen til den midlertidige middelalderby, der bliver opbygget på Fængslet.

I august 2020 kunne Horsens Middelalderfestival efter planen fejre sit 25 års jubilæum. Coronaen ramte desværre Danmark og festivalen måtte som mange andre store begivenheder aflyse. I år måtte den store velkendte festival igen aflyse på grund af corona, men i stedet fejres jubilæet med denne udstilling, hvor alle har mulighed for at nyde billeder fra de mange middelalderfestivaler.

Komediehuset præsenterer: Middelalder ’time clash’ år 1350 vs. 2021 – flashmob

Dato: Torsdag den 19. august
Tid: Kl. 15-18
Sted: Søndergade og sidegader
Entré: Gratis – kræver ikke billet eller coronapas

Med sjove indslag bryder Komediehusets middelalderskuespillere ind i gågadens hverdagsbillede. Kom og oplev det hele, når du går en tur gennem Søndergade – ingen ved, hvornår der mon dukker en ridder op!

 

Sensommeraften med munkesang

Dato: Torsdag den 19. august
Tid: Kl. 20.30 (døre åbnes kl. 20)
Sted: Klosterkirken
Entré: Gratis – ingen billet

Klosterkirken i Horsens slår dørene op til en dejlig, stemningsfuld korkoncert denne sensommeraften, hvor du har mulighed for at lytte til munkesang fra Klosterkirkens Munkekor.
I forbindelse med Horsens Middelalderfestival har der traditionen tro været koncerter med koret gennem mange år. Siden festivalen rykkede fra midtbyen til Fængslet har koncerterne fundet sted i festivalens specialbyggede middelalderkirke i Fængslets gamle gymnastiksal. I år er der mulighed for at lytte til munkenes sang i et ægte middelalderkirkerum.

 

FREDAG DEN 20. AUGUST:

Gøglernes Lejr i Vitus Bering Parken (familieprogram)

Dato: Fredag den 19. august
Tid: Kl. 14-17
Sted: Vitus Bering Parken
Entré: Gratis, men kræver billet og coronapas (coronapas over 15 år).
Bestil din billet her: XXXXXX

Middelaldergøglerne har opslået en flot lejr i Vitus Bering Parken. Kom og oplev musik, teater, historiske lege, bålrøg, samt gøgl og gags i et spækket og sjovt 3-timers familieprogram.

PROGRAM PÅ DAGEN:

– Gøglershow med Mester Peder & Ildknægten
– Musikalsk underholdning med Moro
– Skyggeteater, koncert og kædedans med Jubel
– Hatteteater med Mester Peder
– Prøv kræfter med sjove historiske lege
– Bag dit eget pandebrød
– Madam Skralds fortælleteater
– Mjødbod med smagsprøver

Der kan købes pølser, pandekager, øl, mjød, vin og saft i kroteltet på pladsen.

 

Middelalderrabalder i Søndergade: Virelai + Komediehuset + Styltepatruljen

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 14-17
Sted: Søndergade og Torvet
Entré: Gratis, kræver ikke billet eller coronapas

Fredag eftermiddag kan du i og omkring Søndergade møde middelalderstemningen med gademusikanter, stylte-væsen og en ’flash mob’.
Middelalderbandet Virelai, Styltepatruljen og Komediehuset kigger forbi.

 

Middelalder- børneaktiviteter på Torvet ved Kirsten Helles Holm

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 15-17
Sted: Torvet foran Vor Frelser Kirke
Entré: Gratis, kræver ikke billet eller coronapas

Der bliver tændt op i bålfade, hvor man kan lave brød og grille fisk.
Der er også mulighed for at lave sit eget sværd, en middelalderkappe og prøve nogle af middelalderens lege. Efterfølgende er der middelalder-børnegudstjeneste i Vor Frelsers Kirke.

 

Tårnblæsere fra Horsens Musikskole spiller fra Vor Frelser Kirkes tårn

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 16.30
Sted: Vor Frelser Kirke
Entré: Gratis, kræver ingen billet

Eleverne fra Horsens Musikskole under ledelse af Inger Due spiller festlig middelaldermusik på messingsblæsere og trommer som optakt til koncerterne i kirken.

 

Middelalder-børnegudstjeneste v/ sognepræst Åse Merete Morsø

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 17
Sted: Vor Frelser Kirke
Entré: Gratis, ingen billet eller coronapas

Kom til middelalderstemning i kirken, hvor børnene bliver udklædt, tænder lys og oplever middelalderens forskellige dufte. Mens kirkens børnekor synger middelaldersange går børnene procession og kan blive slået til ridder. Måske kan du endda også lære at synge på latin. Kom og vær med.

 

Gøglernes Lejr i Vitus Bering Parken (aftenprogram)

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 18-22
Sted: Vitus Bering Parken
Entré: Gratis, men kræver billet og coronapas (coronapas over 15 år)
Bestil din billet her: XXXX

Middelaldergøglerne har opslået en flot lejr i Vitus Bering Parken. Kom og oplev musik, teater, bålrøg, samt gøgl og gags i et spækket og sjovt 4-timers aftenprogram.

Bemærk… til aftenprogrammet slår gøglerne sig løs – og det er vist ikke rigtig for børn…

PROGRAM FOR AFTENEN:

– Intro og velkomst ved borgmester Peter Sørensen og gøglerne
– Galt gøglershow med Mester Peder & Ildknægten
– Frivole musikaliteter. Underholdning med Moro
– Hæsblæsende og dansabel koncert med Jubel
– Ildshow med Mester Peder & Ildknægten
– Udspil og kædedans med Jubel
– Afsked med publikum – tak for i aften

Sideløbende kan du opleve sjove styrkelege mv. for voksne og mjødbod med smagsprøver. Der kan købes pølser, pandekager, øl, mjød, vin og saft i kroteltet på pladsen.

 

Tårnblæsere fra Horsens Musikskole spiller fra Vor Frelser Kirkes tårn

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 18.30
Sted: Vor Frelser Kirke
Entré: Gratis, kræver ingen billet

Eleverne fra Horsens Musikskole under ledelse af Inger Due spiller festlig middelaldermusik på messingsblæsere og trommer som optakt til koncerterne i kirken.

 

Cantica Peblingers korkoncert

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 19
Sted: Vor Frelser Kirke
Entré: Gratis, ingen billet eller coronapas

Cantica Peblinger (som er kirkens ungdomskor) forestiller at være elever på byens latinskole, hvis pligt det var at synge i kirken. Musik af blandt andre Heinrich Issac, Guillaume Dufay, samt gregorianske melodier og musik fra Piæ Cantiones.
Kofterne, som koret bærer, er syet efter en afbildning af skolemester med peblinge på et kalkmaleri i Tuse kirke fra ca. 1450.

 

Horsens Middelalderfestival præsenterer: Strøm til middelalderen – SORTEN MULD + Virelai

Dato: Fredag den 20. august
Tid: Kl. 20-22 (døre åbner klokken 18)
Sted: Lunden
Entré: Gratis, men kræver billet og coronapas
Bestil din billet her: XXXX

Denne fredag aften er Horsens Middelalderfestival stolte af at kunne præsentere en helt særlig dobbeltkoncert – nemlig det anmelderroste orkester Sorten Muld samt middelalderorkestret Virelai.

Det er særligt at Horsens Middelalderfestival præsenterer en koncert med moderne elektroniske elementer som Sorten Mulds musik i høj grad består af.

På en almindelig middelalderfestival er det de autentiske instrumenter fra middelalderen der primært er repræsenteret. Men i år er intet som det plejer, og der har ikke været mulighed for at holde den almindelige middelalderfestival. Derimod gør den særlige arrangementsrække ’Smagen, duften og lyden af middelalderen’ det muligt at invitere publikum med til et anderledes tag på middelalderen. Når Sorten Muld optræder, vil blandingen af middelalder og elektro fylde og Virelai som mange måske kender fra Horsens Middelalderfestival er med til at trække i den middelalderlige retning.
Publikum kan glæde sig til at høre, hvordan det kan lyde når der sættes strøm til middelalderen.

Sorten Muld

Sorten Muld er efter en lang pause nu højaktuelle med den anmelderroste udgivelse i maj i år af albummet Mark IV – Lånt Tid.

’Det danske elektrofolk-orkester Sorten Muld blev dannet i 1995 af sangeren Ulla Bendixen og hendes mand, keyboardspilleren Martin Ottosen, foruden programmøren Henrik Munch.
Helt fra starten tiltrak orkesteret sig opmærksomhed med Bendixens inciterende vokal og Ottosens og Munchs magnetiske miks af elektronisk og akustisk folk. Sange som ’Ravnen’, ’Venelite’, ’Bonden og Elverpigen’ og ’Jeg gik ud en sommerdag’ blev populære, anmelderroste og markant anderledes, dansksprogede hits, der syntes at bunde i en dansk, middelalderlig tradition, men som også i Sorten Mulds håndtering blev som moderne storytelling af ekstraordinært raffineret afart.
Fortjent var orkesteret i 1998 nomineret til hele otte Danish Music Awards for debutalbummet, Mark II fra 1997. Fortjent modtog orkesteret to DMA’er. Fortjent optrådte orkesteret på blandt andet Roskilde Festival, Smukfest og Midtfyns Festival. Og selvfølgelig blev forventningerne i enhver forstand skruet op.’
Anmeldelse af albummet Mark IV – Lånt Tid. Journalist Ivan Rod, Gaffa

Medvirkende:
Ulla Bendixen: sang
Martin Ottosen: arrangør, lydarkitekt
Henrik Munch: elektronik


Virelai

Virelai har rejst rundt i landet, og spillet blandt hiphoppere, punkere, forretningsfolk fra de store firmaer og for selveste Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Gennem de gamle ballader og danse melodier arbejder Virelai med de nordiske og mellemeuropæiske musiks rødder – den folkelige middelalder. Bandet oplever at musikkens kompositioner og lyd, spillet på de gamle instrumenter, vækker noget genkendeligt i folk, noget vi har til fælles.

Virelai er et udadvendt orkester, som altid sætter gang i festen.

’Det var en koncert, jeg ikke har oplevet magen til før. Så godt, stærkt og livsbekræftende var det. Det tekniske niveau af sang og musik på de mange eksotiske instrumenter var upåklagelig højt – men stemningen var endnu højere’.
Tore Plougheld, journalist.

Medvirkende:
Mia Guldhammer: sang, slagtøj og fløjter
Martin Seeberg: fløjter, bratsch, jødeharpe skalmeje og sækkepibe
Søren Hammerlund: drejelire, mandola og nøgleharpe
Jacob Lund: davul, darbouka og slagtøj

 

LØRDAG DEN 21. AUGUST:

Gøglernes Lejr i Vitus Bering Parken (familieprogram)

Dato: Lørdag den 21. august
Tid: Kl. 10-13
Sted: Vitus Bering Parken
Entré: Gratis, men kræver billet og coronapas (coronapas over 15 år)
Bestil din billet her: XXXX

Middelaldergøglerne har opslået en flot lejr i Vitus Bering Parken. Kom og oplev musik, teater, historiske lege, bålrøg, samt gøgl og gags i et spækket og sjovt 3-timers familieprogram.

PROGRAM PÅ DAGEN:

– Gøglershow med Mester Peder & Ildknægten
– Musikalsk underholdning med Moro
– Skyggeteater, koncert og kædedans med Jubel
– Hatteteater med Mester Peder
– Prøv kræfter med sjove historiske lege
– Bag dit eget pandebrød
– Madam Skralds fortælleteater
– Mjødbod med smagsprøver

Der kan købes pølser, pandekager, øl, mjød, vin og saft i kroteltet på pladsen.

 

Middelalderrabalder i Søndergade: Liv og død bag portene + Skramle & Blæsekonen

Dato: Lørdag den 21. august
Tid: Kl. 10-16
Sted: Søndergade og Torvet
Entré: Gratis, kræver ikke billet eller coronapas

Lørdag formiddag kan du i Søndergade møde middelalderstemning med Komediehuset og Skramle & Blæsekonen.

Skramle & Blæsekonen spiller middelalderstomp med autentisk musik. Der bankes og blæses på rablende vanvittig vis. På alt og på alle.

Skramle har læsset kærren med rustningsdele, spande, fisebælge, stokkespil, en birkekost, trommer og andet godt til en solid gang middelalderstomp. Blæsekonen bærer på sig gemsehorn, benfløjter og alskens blæseanordninger.

Komediehuset præsenterer deres totalteater ’Liv og død bag portene’.
Komediehusets store totalteaterforestilling med middelalderfigurer fra konge til træl skaber den levende, morsomme, groteske og barske middelalderstemning i Søndergade og på Torvet.
Midt i det store stemningsbillede opstår faste små teateroptrin, hvor tilskuerne bliver vidner til middelalderens lyse og mørke sider.