Moro

“Moro” blev skabt i 2013, så i år er faktisk bandets 10-års jubilæum, så mon ikke der er lagt ekstra godt i ovnen til i år? Når de fem talentfulde musikere mødes til venskabeligt drilleri på scenen, publikumsinvolverende galskab og alt fra improvisation til skønsang, kan det umuligt blive en kedelig oplevelse! Så kom med når Moro spiller op til skæg og ballade, i ægte middelalderstil. “Moro” dækker over ‘det at more sig og have det sjovt’, og ud fra den grundtanke blev bandet formet i 2013. Med tanken om at have det sjovt i fællesskab, har de fem dygtige middelalder-musikere år efter år gjort hver koncert til en unik, indlevende oplevelse for publikum. Man ved aldrig, hvad der sker når verdens mindste skjald får et vanvittigt blik i øjnene, eller hvorledes det går for sig, når resten af bandet har en helt anden idé og dermed forpurre det for ham.Men uanset retning og rytme, så er en koncert med Moro en oplevelse uden lige. Musikken kan være både improviseret eller flerstemmig skønsang, men én ting er altid det samme: det fanger én, det giver en lyst til at more sig, og det kan mærkes at koncertoplevelsen er noget man skaber sammen. Tag din bedre halvdel under armen, eller sågar hele den pukkelryggede, og kom til fest og ballade, når Moro spiller op. Det bliver en musisk oplevelse uden lige! Bandet består af forsangeren Bjørn-Morten Gundersen, sanger og fløjtenist Amanda Rasmussen, percussionisten Morten Mejlbjerg, lutspilleren Johannes Christensen og violinisten Kristin la Cour. Ud af de fem har hele 3 enten studeret eller studerer på musikkonservatoriet, så niveauet er i den grad sikret!

Dato

26/08/2023
Expired!

Tid

13:15 - 13:45

Sted

Kroscenen