
21. - 22. august 2020
Fussingsvej 8
8700 Horsens
Tak, tak, tak til både gæster, bodholdere, håndværkere, riddere, musikere, gøglere, frivillige og alle i andre godtfolk for endnu en fantastisk Middelalderfestival.
Horsens’ største festival, Europæisk Middelalderfestival skal nu bære byens navn og hedder frem over Horsens Middelalderfestival.
Det begyndte med et middelaldermarked i anledningen af Horsens’ 550 års købstadsjubilæum og blev i 1995 til en officiel festival. Få havde regnet med at Middelalderfestivalen ville udvikle sig til en stor og landskendt festival – ja en af de største middelalderfestivaler i Nordeuropa.
Byens festival
Alle årene har festivalen haft det officielle navn Europæisk Middelalder Festival, men Middelalderfestivalen er byens’ festival – og uden Horsens ingen Middelalderfestival. Folk identificerer festivalen med Horsens og derfor har arrangøren, Horsens Kommune nu valgt at festivalen også skal bære byens navn. Fremover hedder byens største festival derfor Horsens Middelalderfestival, fortæller Kultur- og event chef Lasse Schuleit og fortsætter:
– Vi har store ambitioner med denne festival. Det er vores guldæg, og vi ser mange store potentialer i både at udvikle festivalens indhold, men også at nå ud til endnu flere gæster. Gæster som ikke kun er bosat i og i nærheden af Horsens, men som kommer fra hele Danmark, ja hele Europa faktisk. Horsens har et af landets stærkeste kulturbrands, og selvfølgelig skal festivalen benytte sig af det. Så med dette navneskift, forener vi kræfterne, Horsens Middelalderfestival er det helt rigtige navn til denne vilde og fantastiske festival.
Det nye mere lokale navn betyder ikke, at Horsens Middelalderfestival nedsætter sine ambitioner. Tværtimod. Horsens Middelalderfestival vokser og udvikler år for år. I 2018 nåede festivalen 60.000 besøgende. Og ud over at have et fokus på antallet af publikummer, er der søsat nye tiltag på festivalen, som giver publikum en endnu bedre oplevelse. Folk kender festivalen, men vores ambition er at præsentere folk for noget nyt hvert år. Vi står ikke stille, men har hele tiden øje på nye udviklingsmuligheder. På festivalen d. 23.-24. august 2019 kan publikum glæde sig til et program med et internationalt islæt og optrædende, boder og musikgrupper fra hele Europa.
Der er gratis adgang til Horsens Middelalderfestival.
Ja, du må gerne medbringe din egen mad og drikke, men der er også masser af mulighed for at smage lækre middelalderlige retter og et krus saft eller øl.
Hvis I medbringer eget mad og drikke så hjælp os med at sortere jeres affald i de korrekte skraldespande.
Ja, det er tilladt at have hund med på festivalpladsen, men den skal holdes i snor.
Vi beder jer også være opmærksomme på, at der er rigtigt mange mennesker og dyr på festivalen. Der er derfor mange lyde, lugte og andre ting, der kan være overvældende for en hund.
Læs mere under ”Parkering”.
Ja, hvis du har brug for handicap-parkering, kan du finde pladser på Fussingsvej ved hovedindgangen til festivalområdet og FÆNGSLET.
Ja, du kan hæve penge i to opstillede automater ved den vestlige indgang til Borggården. Se mere på kortet over festivalpladsen.
Ja, læs mere under ”Overnatning”.
Hvis du har glemt eller mistet noget under Horsens Middelalderfestival, kan du tage kontakt til Kultur og Eventafdelingen i Horsens Kommune på 76292300 eller kultur@horsens.dk.